STEM for fremtiden
Ingeniører, videnskab-og teknolog medarbejdere er i stigende grad på vej ind på management-gangene i de store danske virksomheder. Men der skal arbejdes på kommunikationen og de sociale evner, hvis overgangen fra de tekniske laboratorier til management-møderne skal give mest muligt gevinst.
Faktaboks: STEM er et engelsk akronym for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Det bliver brugt i uddannelseskontekst til at beskrive en række af studier som er i kraftig vækst i disse år. Når STEM diskuteres, er det ofte for et italesætte vigtigheden af at få uddannet tilstrækkeligt med kandidater til at håndtere den globale tids stadigt mere digitale og integrerede verden. Meget af økonomiens fremtidige vækst vil afhænge af, hvorvidt der er tilstrækkeligt med højtkvalificeret arbejdskraft i netop disse områder. Det har man igennem en årrække været særligt opmærksom på i lande som USA, Indien og Kina – hvor der i sidstnævnte bliver uddannet omkring 5 mio STEM kandidater om året. Men også i Danmark har man lavet diverse satsninger for at øge optaget på disse studier. De STEM-baserede forretninger dominerer i stadig stigende grad diverse lister over største virksomheder. Derfor er det vigtigt, at kandidaterne med STEM-baggrund repræsenterer så bredt et udsnit af befolkningen som muligt; det har blandt andet ledt til en række initiativer der aktivt søger at forøge optaget af kvindelige kandidater på STEM-uddannelserne.
Af Rune Mikkelsen, Ph.d. i atomfysik (højenergi), Quantitative analyst i Energy Finance
Henrik Isaksen, MA i Læreprocesser med speciale i Organisatorisk Coaching, kommunikationsekspert
Du kender måske typen, der altid har styr på detaljerne og er god til problemløsning. Personen kan ofte lide at arbejde med tal, data og er sandsynligvis meget dygtig på sit særlige fagområde. Hvad tænker du personen arbejder med?
Måske har du set en ingeniør, datalog eller forsker for dit indre blik. Chancen for at personen har en STEM-baggrund (Science, Technology, Engineering, Math) er stor. Disse typer er ofte bemærkelsesværdige for deres opmærksomhed for detaljen, og de er for tiden meget eftertragtede på det danske og det internationale jobmarked. Ifølge amerikanske tal (Education Commission of the States), så vil andelen af STEM-jobs nemlig stige med 13 procent frem til 2027, hvor det tilsvarende tal for ikke-STEM-jobs kun er 9 procent. Og i år har markant flere unge i Danmark søgt ind på en videregående STEM – uddannelse, som blandt andet dækker over IT-området, ingeniører og naturvidenskabelige uddannelser.
Og der kan være god grund til at holde øje med udviklingen indenfor denne type jobs. Der er ifølge analyser fra Erhvervsministeriet tegn på, at mere produktive virksomheder har en højere andel af STEM-og samfundsvidenskabelig uddannede end mindre produktive virksomheder. Og at den tilsvarende positive sammenhæng ikke findes for uddannede indenfor humaniora.
Fokus på kommunikation og ledelses-kompetencer
Tal fra Erhvervsministeriet viser at knap halvdelen (43procent) at de STEM-uddannede er ansat i en virksomhed med over 200 ansatte. Her er de i stigende grad på vej ind på management-gangene, og de bringer deres værdi som datadrevne problemløsere, der med et detaljeorienteret fokus kan løfte virksomhedernes tekniske kompetenceniveau.
Men det er ikke uden udfordringer. For i moderne organisationer er hastigheden og kompleksiteten høj og behovet for god kommunikation er derfor større end nogensinde. Det kan sætte de ledende medarbejdere indenfor It og tekniske kernekompetencer under pres. De er ikke blevet trænet i at kommunikere via deres uddannelser, og den moderne coaching har ikke før defineret dem som særlig målgruppe for kommunikationstræning. Derfor viser erfaringer fra USA også, at disse medarbejderprofiler typisk har tilbagestående evner indenfor kommunikation og samarbejde. Det gør, at de ikke kan forløse deres fulde potentiale, og det er både skidt for medarbejderne og for deres organisationer. I en artikel fra Forbes lyder det således:
“..on the flip side, many may lack emotional intelligence and the necessary leadership, people management, and communication abilities – soft skills which can be addressed by training to assist their transition into the management arena.”
Denne mangel på kommunikationstræning og forståelse for arbejde med andre mennesker kan, ifølge forfatteren være årsagen til at flere ledere med STEM-baggrund kan blive udfordret.
“The reality is engineers are often promoted on the basis of their engineering accomplishments and technical merits, rather than their management abilities. One of the oft-neglected complications of such practices is that engineers have the tendency to think there is “their way” and “the other (wrong) way”. In effect, this explains why engineers-turned-CEOs have a tendency to be ineffective delegators who adopt a micro-management style.”
Denne tendens kan Lektor Christian Vægter på institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, godt genkende;
“Jeg har gennem mine faglige meritter været privilegeret at kunne etablere min egen forskningsgruppe, men hvor mit eget arbejde tidligere primært var i laboratoriet sidder jeg nu primært i en koordinerende position ift. fx. ansatte forskere i min gruppe og instituttets undervisningskoordinering. Det har derfor været helt væsentligt for mig at arbejde meget med min kommunikation for at fungere som gruppeleder og det har desværre været gennem den hårde learning-by-doing metode.”
STEM som fremtidens ledere
Lige siden den industrielle revolution, har tekniske kompetencer været i epicentret for skabelse af økonomisk værdi. I dag omsættes ideer til penge hurtigere end nogensinde, og derfor ser vi, at de tekniske kompetencer bliver mere og mere centrale i virksomhedsledelse. Denne globale tendens stiller store krav til medarbejdere og organisationer, og åbner op for enestående muligheder for de aktører der først opruster sin stab. Med simple greb kan man opkvalificere sine STEM-funderede ledere og medarbejdere, og på den måde drive og sikre profitabilitet. Det handler om at have et stærkt teknisk fundament, som troværdigt og sikkert bliver formidlet til organisationen og til omverdenen.
Som afslutning på denne artikel sender vi en kort rulletekst over særligt kendte STEM-ledere:
Udland
Microsoft CEO, Satya Nadella (ligesom tidl. CEO Bill Gates).
General Motors CEO ‘Mary Barra
Amazons CEO Jeff Bezos;
SpaceX, Tesla, Elon Musk
Facebook, Mark Zuckerberg
IBM CEO, Ginni Rometty
Danmark
Niels Christiansen, Lego
René Svendsen-Tune, GN Store Nord
Anders Runevad, Vestas
Kim Fausing, Danfoss
Jan G J Van De Winkel, Genmab
Bonus
Angela Merkel
Margaret Thatcher
Jimmy Carter
Pope Francis
Klaus Schwab, grundlægger og administrerende formand for World Economic Forum, har en ingeniør Ph.d. under hans bælte.
Alle universitetsrektorer i DK
Faktisk har ingeniørarbejde længe været klassificeret som den mest almindelige kandidatgrad blandt Fortune 500 CEOs.